HYPERLINK mailto:jj@markedsforing.dk jj@markedsforing.dk
Der er stadig et flertal i befolkningen som overordnet mener, at der er for mange reklamer, men i de sidste fem år er der sket et skred i forbrugernes opfattelse af reklamer. Det viser en stor undersøgelse af europærernes holdning til reklamer. Undersøgelsen er lavet af GfK.
Specielt når det drejer sig om, hvorvidt reklamer giver nyttige informationer om produkter, er der sket store ændringer. Da GfK gennemførte undersøgelsen for fem år siden var der kun godt 40 procent af danskerne som mente, at reklamer kunne være informative. I dag er tallet dobbelt så høj t.
Forbrugernes stigende accept over for reklamer går igen på en række andre områder, fx mener næsten halvdelen af alle forbrugere i dag, at reklamer generelt er nyttige.
En tredjedel af danske forbrugere mener også, at reklamer gør det nemmere at sammenligne forskellige produkter. Tidligere udgjorde den gruppe kun en fjerdedel af alle forbrugere.
Sammenligner man Danmark med andre europæiske lande, er den meget kritiske holdning overfor reklamer ved at ændre sig i retning af det man kender fra lande med en lang tradition for reklamer. I stort set alle europæiske lande har man en stigende accept i befolkningen over for reklamer. En af undtagelserne er Tyskland, hvor der stadigvæk er en ret stor modstand i befolkningen mod reklamer.
– Danmark har tidligere været en del af den germanske tradition, hvor man er meget negativ overfor reklamer, men vi er åbenbart ved at bevæge os væk fra den status, og det er positivt, siger Lene Hansen, researchdirektør hos GfK. Hun mener, at holdningsændringen er udtryk for en modning i mediet. Med mindre der sker nogle meget radikale ændringer i reklameformaterne, som fx breaks på TV 2, tror hun også, at danskernes holdning til reklamer vil blive endnu mere positiv i de kommende år. Tendensen skyldes specielt en holdningsændring blandt de unge.
– Jo mere man lærer at forstå reklamer, jo mere åben bliver man overfor dem. Derfor er der tale om et uddannelsesfænomen, når flere danskere er åbne overfor reklamer, siger Lene Hansen, der ikke mener, det bør vække bekymring, at 75 procent af danskerne synes, der er for mange reklamer.
– Det er helt almindeligt og det politisk korrekte at sige, at der er for mange reklamer. Men vi er stadigvæk langt fra et egentlig reklame-overload, som man fx har i Spanien og Italien, hvor omkring 90 procent siger, der er for meget reklame. Når man når det niveau, så synes folk ikke, det er underholdende længere, siger Lene Hansen.
Selvom der er tale om en større accept af reklamer blandt danskerne, er bevidstheden om reklamernes påvirkning stadig meget stor. 80 procent af alle danske forbrugere mener, reklamer forsøger at få en til at købe produkter man ikke har brug for og mere end seks ud af ti forbrugere mener, at reklamer er med til at fordyre produkter.


BOX

Undersøgelsen

GfK har gennemført undersøgelsen ”Attituder overfor reklame” i 21 europæiske lande. Der er tale om 13 lande fra Vesteuropa og 13 lande fra Central- og Østeuropa. Det er anden gang at GfK gennemfører undersøgelsen.


BOX

Europæiske rekorder

Spanien har den største andel med 91.7 procent af befolkningen, som mener, at der er for mange reklamer. England har den mindste andel med 54.1 procent.

England har den største andel med 11.6 procent af befolkningen, som mener, at der godt kunne være flere reklamer. Tyskland har den mindste andel med 1.1 procent.

Slovenien har den største andel med 68 procent af befolkningen, som mener, at reklamer gør det nemmere at sammenligne produkter. Tjekkiet har den mindste andel med 18.9 procent.

England har den største andel med 72.7 procent af befolkningen, som mener, at reklamer i de fleste tilfælde er underholdende. Tjekkiet har den mindste andel med 23.5 procent.

England har den største andel 79.9 procent af befolkningen, som mener, at reklamer generelt er nyttige for forbrugere. Italien har den mindste andel med 24.2 procent.

Finland har den største andel med 88.1 procent af befolkningen, som mener, at reklamer giver nyttig information om nye produkter. Italien har den mindste andel med 33.5 procent.

Portugal har den største andel 80.5 procent af befolkningen, som mener, at kendte i reklamer skaber mere opmærksomhed. Tjekkiet har den laveste andel med 29.8 procent.

Spanien har den største andel med 83.4 procent af befolkningen, som mener, at reklamer fordyrer produkter. Tjekkiet har den mindste andel med 38.2 procent.

Slovenien har den største andel med 68 procent af befolkningen, som mener, at reklamer gør det nemmere at sammenligne forskellige produkter. Tjekkiet har den mindste andel med 18.9 procent.

Sverige har den største andel med 90.6 procent af befolkningen, som mener, at reklamer får folk til at købe ting de ikke har behov for. Tjekkiet har den mindst andel med 41.6 procent.