Oktober måned blev en god måned for personbilsalget herhjemme. En stigning på små syv pct. i forhold til oktober 2005, og samme stigningsgrad gør sig gældende for årets ti første måneder, hvor bilsalget er på 131.149 eksemplarer.
2006 bliver et godt år for bilbranchen, og vi skal tilbage til 1998 for at finde et højere salg. Og netop otte år er typisk en models levetid, før fabrikken generations-skifter den.
Peugeot førte an i oktober med en markedsandel på 11,3 pct. Herefter fulgte hånd-i-hånd, med markedsandel på 8-8,4 pct: Suzuki, Volkswagen, Toyota og Ford.
Det er fortsat små biler som Skoda Fabia, Suzuki Swift og Peugeot 206/207, der driver salget. Den lille klasse havde en segmentandel på over 37 pct. i oktober – næsten lige så meget som de to mellemklasser til sammen. peng