Forbrugerrådet vil på et møde i dag foreslå Finanstilsynet, at der skal gribes ind over for bankernes handel med egne aktier. Det skal kort sagt være forbudt for bankerne at anbefale og sælge deres egne aktier. Baggrunden for forslaget er Banktrelleborg-sagen, hvor flere tusinde aktionærer har tabt deres opsparing, da banken krakkede i forrige uge. Forbrugerrådet mener derfor, at kunderne i fremtiden skal kunne stole på, at de råd, som en bankrådgiver kommer med, er til kundens bedste – og ikke til bankens.
Børsen Privatinvestor s9