Sladderbladene klarede sig rigtig godt i 1999 hvad angår annonceindgangen, viser Gallup Adfacts opgørelse over 1999. Billed Bladet, Se og Hør, Her og Nu samt Kig Ind opnåede vækstrater fra 10 til 100 pct.
Allers annoncechef Palle Getterman karakteriserer fremgangen som den flotteste siden 1988, hvor reklame-tv blev indført. Han indrømmer dog samtidig, at det fortsat er svært at lokke annoncørerne ind i disse blade og at baggrunden for fremgangen formodentligt er et prisfald på gennemsnitligt 20 pct.
Det er ellers ikke fordi han mangler gode argumenter over for annoncørerne. Godt nok er oplagene for Se og Hør og Billed Bladet faldet, men samlet er markedet for sladderblade vokset kraftigt gennem de nye titler i form af Allers Kig Ind og Egmonts Her og Nu, og der er ingen tvivl om, at disse blade rammer befolkningen meget bredt. Hertil kommer, at Se og Hør normalt karakteriseres som Danmarks største ungdomsblad.
Men bredden er muligvis netop problemet. Blade som Femina og Alt for Damerne har en annonceindgang på tæt ved det dobbelte af de fire sladderblade – men et oplag omkring en fjerdedel.
MANGLER DE OPLAGTE KUNDER
– Billed-ugebladene er bredt orienterede og får dermed meget mere konkurrence fra tv end de selektive blade, siger Palle Getterman og tilføjer samtidig, at et andet problem for bladene er, at de næppe bliver læst på mediebureauerne.
Dette afvises dog af Peter Ottesen fra Carat.
– Sladderbladene bliver læst på mediebureauerne. Det er mere et spørgsmål om at finde et eksemplar, siger Peter Ottesen og peger også på bredden som et af bladenes problem.
– Der er tale om dejligt brede medier, som også er gode til ungdommen. Men de mangler de oplagte kunder på annoncør-siden. Dameblade har f.eks. mode og personlig pleje, mens dagblade har finans, biler og detailhandel. Jo mere relevant en annoncør er i forhold til mediet, desto mindre opfattes en annonce som reklame. Den bliver til information. Sladderbladene er underholdning uden egentlige emner, og så er de flygtige. Jeg har intet negativt at sige om dem, men jeg har svært ved at se, hvilken type annoncører, der er relevante til medierne, siger Peter Ottesen.
Han erkender dog samtidig, at det ville være let at opnå dominans i bladene, men det ville så kræve, at en annoncør udtænker et produktmæssigt og kreativt koncept, der er målrettet disse blade.