De gode tider er synlige i konsulent-firmaet Valtechs regnskab. Omsætningen steg med 24 pct. til 52,2 mio. kr. Fremgangen begrundes med både opkøbet af Par No. 1 Interactive samt en solid organisk vækst på 19 pct.
Driftsoverskuddet blev mere end fordoblet fra 1,8 til 3,8 mio. kr. og medarbejdertallet steg fra 53 til 70. Selskabet oplyser, at det er andet år i træk med solid vækst.
– Der er flere gode grunde til, at det er lykkedes Valtech at fortsætte den positive udvikling. vi oplever en øget investeringslyst i markedet såvel hos vores faste kunder som de 41 nye kunder, der er kommet til. Derudover købte vi i oktober Par No. 1 Interactive, hvor vi oplever betydelige synergieffekter. Ikke mindst i kraft af vores styrkede position i Jylland, siger adm. dir. Lars Bladt.
Han siger videre, at kundernes investeringslyst er rettet både mod slutbrugerne i form af online branding og e-handel samt internt, hvor efterspørgslen på intranet-løsninger er eksploderet.
Valtech forventer en vækst på 15 pct. i omsætning og 10 pct. på bundlinjen i år. fin