Interessen for bureau-licitationen på Post Danmark har været – om ikke overvældende – så meget stor. I alt har Post Danmark modtoget bud fra 75 bureauer efter fristen for prækvalifikationen er overskredet. En række af bureauerne har budt ind på flere af opgaverne.
Licitationen vedrører alt undtaget mediebudgettet, og Post Danmark planlægger at skulle have to hovedbureauer inden for henholdsvis strategi og direct marketing samt special-bureauer inden for en række områder som internet, PR, grafisk produktion og event.
Hovedbureauerne vælges efter en konkurrence med produktion af en opgave, mens specialbureauerne vælges efter en præsentationsrunde.
Marketingchef Jakob Kaare Jensen skal nu i gang med det store arbejde at gennemgå alle buddene, men er glad for den store interesse.
– Vi har fået et rigtig godt udsnit af de bureauer, vi gerne ville se deltage i licitationen, siger Jakob Kaare Jensen. fin