– Alt hvad der er stort og statsligt forbinder folk med noget ineffektivt. Og de fordomme vil vi både udfordre og skubbe til, så folk får en mere positiv indstilling til Post Danmark.
Sådan siger underdirektør i Post Danmarks salg- og marketingafdeling Søren Michael Pihl om den imagekampagne, Post Danmark lancerer på fredag den 4. maj. Det er deres største samlede reklamekampagne nogensinde, både i forhold til målgruppe og tryk, og den er planlagt til at køre over flere år. Bortset fra en pause i sommerperioden vil danskerne gentagne gange blive mindet om, at postvæsenet er både hurtige og effektive.
Det overordnede payoff er “Vi kan mere end du tror” – men det er også nødvendigt for Post Danmark med en skarp profilering i kampen mod såvel diverse kurerselskaber som udenlandske opkøbere. Wibroe, Duckert og Partners har ført den kreative pen, og kampagnen er udformet så den har flere kommunikative lag. cnb


Læs hele historien i Markedsføring, der udkommer i morgen