Begge formiddagsaviser oplevede en markant fremgang i læsertallet i maj måned. Men selvom BT i øjeblikket er den mest aggressive på markedet, så opnåede Ekstra Bladet den største fremgang i læsertallet for maj, viser de nye aktualitetstal fra Indeks Danmark, der produceres af Gallup.
Ekstra Bladet voksede fra 467.000 til 529.000, mens BT voksede fra 517.000 til 562.000. Ekstra Bladet vandt både øst og vest for Storebælt samt blandt mænd, hvorimod BT faktisk taber lidt vest for Storebælt. Udover Øst for Storebælt finder man BTs fremgang hos kvinder. Ekstra Bladet har således en mere jævn fordeling af sine læsere ud over landet.
Stabiliteten i tallene er herudover relativt stor. Dog må Jyllands-Posten notere egentlig fald i læsertallet øst for Storebælt – et fald som dog rigeligt opvejes af en markant fremgang vest for Storebælt. Samlet voksede Jyllands-Postens læsertal i maj fra 709.000 til 734.000. fin