– Vi styrer hele modtagerapparatet. Det vil sige, at vi er værter og værtinder fra gæsterne ankommer i lufthavnen til de forlader landet igen. Og det indebærer selvfølgelig både transport, hoteller og sightseeing. Hertil kommer, at vi skal sørge for København som et udstillingsvindue. Vi skal bruge begivenheden til at markedsføre København, og det gør vi naturligvis i samarbejde med Københavns Kommune. Kunsten bliver så at få dem dirigeret rundt til Den Sorte Diamant og Rundetårn.
Ole Andersen er ikke i tvivl om, at et sådant arrangement giver penge i kassen til Københavns Kommune. Det har man nemlig regnet på. Ved 60.000 gæster giver det en indtægt på 119 mio. og ved 80.000 giver det 165 mio. Og det alene på grandprixbilletten, hoteller og shopping. Ole Andersen tror mest på det sidste scenarie.
– Der kan være mellem 30 og 35.000 i Parken, og når der også er to generalprøver – fredag aften og lørdag eftermiddag med kostumer og det hele – så kommer vi deropad. I Stockholm var der udsolgt til alle tre forestillinger.
Som en del af showet vil man køre såkaldte postkort på TV svarende til det man lavede i Stockholm. Det vil sige 23 TV-spot mellem hvert lands nummer, hvor kunstnerne præsenterer sig selv i det Københavnske miljø. Ole Andersen mener, at det har en markedsføringsværdi på omkring 120 mio. kr.
En anden – og mindst lige så vigtig – del af forberedelserne er at få folk til at komme. Derfor vil Wonderful Copenhagen i samarbejde med både Danmarks Turistråd, rejsebureauer og rejseagenter udlodde billetter til Grand Prixet.
– Vi har tænkt os, at der skal være konkurrencer i de lande, hvor Melodi Grand Prix er noget man går op i. For eksempel i Sverige, England og Tyskland – og så i hele sydeuropa. Desuden kan man forestille sig, at hvis Hildegaard fra Tyskland nu vinder en billet, så vil der også være mulighed for, at hendes venner kan komme med for en rimelig penge. Vi ved allerede, at man i Tyskland er i gang med at arrangere busrejser til Danmark.
Når den internationale presse kommer til København er det primært for at følge kunstnerne. Ole Andersen mener, at det især vil være ugebladspressen og dermed udenlandske pendanter til Se & Hør og BilledBladet. Han siger:
– Vi skal naturligvis undersøge, hvem der vil følge de her pop-artister, men vi regner med, at det primært er en ung målgruppe, vi får med at gøre.