Efter sommerferien er det atter tid til at uddele priser ved Mediedagen/ Årets Rambuk 2012, og nu har organisationen bag fået et overblik over antallet af tilmeldinger til årets konkurrence.

Optællingen viste, at 98 arbejder har meldt sig til den eneste prisfest herhjemme for den del af marketingbranchen, hvor medier, mediaplanlæggere og annoncører er i centrum.

Det er i øvrigt syvende år i træk, at der uddeles priser til de mediebureauer og annoncører, der sætter standarden inden for anvendelse af medier i deres markedsstrategi på disse breddegrader.

Antallet af arbejder er som forventet – godt nok et lille fald i forhold til de 103 indsendte i fjor – men da en række nye spillere har meldt sig ind i kampen om Årets Rambuk, så opfattes antallet af tilmeldinger som tilfredsstillende.

Den 12 m/k stærke jury vil hen over sommeren svede over indstillingerne, og sortere fårene fra bukkene, så de nominerede til priserne i de syv kategorier kan findes.

Shortlisten med de nominerede offentliggøres den 20. august.

Juryen mødes den 30. august for at finde frem til dem, hvem af de nominerede, der har gjort det lidt bedre end alle andre, og Rambukstatuetterne uddeles ved en stor festdag på Nationalmusset den 20. september.

Du kan læse meget mere om Rambukken, Juryen, Kategorier og melde dig til på www.mediadagen.dk