Anklagemyndigheden i Storbritannien har droppet en retssag mod selskabet Maersk FPSOs for brud på sikkerhedslovgivningen. Det skriver Fagbladet 3F ifølge Ritzau Finans.
Baggrunden for sagen var en gaseksplosion på skibet Maersk Curlew i september 2007 i den britiske del af Nordsøen. To oliearbejdere blev hårdt såret permanent vansirede som følge af ulykken.
Det britiske arbejdsmiljø konkluderede, at Mærsk havde brudt en række sikkerhedsregler op til ulykken. Retssagen begyndte 9. maj i Skotland, men nu har anklagemyndigheden droppet sagen.
– Efter en gennemgang af bevismaterialet har anklageren besluttet, at det ikke længere er i offentlighedens interesse at fortsætte retssagen. Der bliver ingen yderligere retsforfølgelse, og sagen er nu lukket,” lyder det i en udtalelse fra anklagemyndigheden, som ikke ønsker at uddybe baggrunden for skridtet.
De britiske sikkerhedsmyndigheder har igennem flere udtrykt bekymring for sikkerhed en på oliefelterne i Nordsøen og nedslidte anlæg. Mærsk er den koncern, der har overtrådt sikkerhedsreglerne flest gange siden, ifølge arbejdstilsynet, Health and Safety Executive.
Mærsk oplyser dog, at det ulykkesramte skib, Maersk Curlew nu har haft 1300 dage i træk uden ulykker.