Selvom sparesablen har haft travlt i hele Mecom-koncernen de seneste år, er der stadig langt til lyse tider.
Koncernen, der ejer Berlingske Media, kæmper nemlig fortsat med faldende annonceindtægter og voksende gæld. Det skriver journalisten.dk.
De sidste fire måneder er annonceindtægterne faldet med 18 procent. Hvilket har fået Mecom til at reducere omkostningerne med 11 procent – men det har dog ikke forhindret gælden i at vokse fra tre milliarder kroner til 3,4 milliarder kroner siden 30. juni 2009.
Hvis man skal finde et lyspunkt, er det, at kurven er ved at flade ud. Eksempelvis tabte Mecoms danske forretning 24 procent af annonceindtægter i årets første seks måneder, men ”kun” 19 procent i de seneste fire.
ac