Få – eller måske ingen – kunne vel for blot fem år siden spå Internettet den udbredelse og succes det har fået i dag.
Ifølge Gallup kender over 92% af alle danskere i alle alders- og kønsgrupperinger Internettet. Det er dog kun 34% af alle danskere; 38% af mændene og 30% af kvinderne, der har adgang til Internettet. Og går man til aldersfordelingen, er det som bekendt de yngste grupper, der har “mest adgang“: 61% af de 15-24 årige; 42% af de 25-39 årige; 35% af de 40-59 årige; og kun 6% af personerne over 60 år.
Udbredelsen er stor, men desværre stadig skæv for et massemedie. Udviklingen tyder dog på, at skævheden så småt er ved at blive udlignet. Men skævheden er alligevel et af Internettets problemer eller “børnesygdomme“. Mange mediebureauer har dog store forventinger til mulighederne på nettet.
– Vi tror det vil blive et medie, der vil vokse kraftigt, siger Jørgen Villadsen, MediaCentralen.
– Men en række faktorer, som for eksempel betalingsproblematikken vil spille ind. Og så drejer det sig om at få nettet “bedre organiseret“, som vi ser det med Opasia og Jubii, der er med til at gøre nettets kæmpe datamængder mere overskuelige for brugerne.
– Kigger man på Internettets reklamemæssige værdi, er det vigtigt at få “en fælles valuta at handle i“, siger Jørgen Villadsen og hentyder til de endnu uafklarede problemer med måling af, hvor mange læsere/besøgende en website har haft.
– Måler man fx. eksponeringer, får man oplyst antallet af besøgende på siden, men ikke om de også har været nede i bunden af den. Så vi venter på udspillet fra FAKDIS (Foreningen af Kommercielle Danske InternetSites, red.). Men kontrollen skal ikke kun komme fra udbyderne, mener Jørgen Villadsen.
– Vi anbefaler allerede i dag kunderne nettet som annoncemedie med forsigtighed. Mediet er et individuelt og meget skræddersyet medie, der i dag egner sig til specielle kundegrupper.
– På grund af usikkerheden med målingerne handler vi næsten altid med udbydere af reklameplads på Internettet, som vi i forvejen handler med som fx. Jyllands-Posten og Politiken. De vil ikke lyve os op og ned ad ryggen. Men jeg mener også, at fx. Opasia kører sobert, slutter Jørgen Villadsen.

HøNEN OG æGGET
Michael Chabert, Initiative/Universal, er enig i de fleste af de ovennævnte synspunkter. Men han forlanger også, at Internettet for at få større værdi som medie skal have mere indhold, relevant for brugerne. Og her nævner han de eksisterende websites fra DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) og KRAK som gode eksempler
– Nettet er et medie, man skal tage seriøst. Men det er som med hønen og ægget. Udbyderne skal være sikre på, at der er mange relevante brugere på nettet, før de ofrer tid og penge på at lave og vedligeholde en website, forklarer Michael Chabert.
– Og så er hurtigheden og beskrivelsen af, hvem der bruger mediet interessant. Kunden skal kunne møde sin målgruppe. Så vi anbefaler det i dag til enkelte som supplement – ikke som hovedmedie. Jeg tror, der vil gå fem år, før vi har mediet som meget seriøst.
– Det tillokkende ved mediet for reklamebranchen er jo opdateringshastigheden og -selektiviteten i pc-miljøet, slutter Michael Chabert.
Problemet med hastigheden (hvor onde tunger mener, at www er en forkortelse af “world wide wait“) bliver der arbejdet med mange steder i verden. Herhjemme har Stofa i Næstved lavet en genial løsning, hvor borgerne kan komme på Internettet med en hastighed, der er 18 gange større end en almindelig telefonopkobling og hele fire gange hurtigere end en ISDN-opkobling. Herudover er Stofa i stand til at lade net-surferne være med for kun 2 øre!! i minuttet.

ÆLDSTE UDBYDER
Fagbladet Ingeniøren er efter tre år på Internettet med Ingeniøren/Net den ældste samt absolut en af de mest erfarne og seriøse udbydere. Så forlagets administrerende direktør Erik Lyngsø-Petersen, der var med til at stifte FAKDIS, har høstet en del erfaringer som annonceydbyder på nettet.
– Jeg tror mediet vil finde en plads, som foreløbig ikke væsentligt vil rokke ved det eksisterende annoncemarked. Dog vil vi se nogle forskydninger med hensyn til markedet for rubrikannoncer, bedømmer han og henviser til brugen af tekst-TV i dag. Med tiden forventer han, at de to medier vil smelte sammen.
– Tekst-TV er et klodset medie, som er blevet en succes på nogle områder, hvor man kan nøjes med et kortfattet budskab uden illustrationer. Alligevel kan jeg ikke se, at tekst-TV har taget fra fx. bil- og boligmarkederne i de trykte medier.
– Nye kanaler giver nye behov for information, som ikke nødvendigvis går ud over de eksisterende, mener han og fortsætter:
– Vi startede tidligt på nettet med at gengive jobannoncer fra det trykte medie i resumeform, dels for at være tidligt med i udviklingen, dels af frygt for at vi skulle miste annoncerne i den trykte udgave.
– Nu går vi videre, idet vi sammen med vores søsterblad, Ny Teknik, i Sverige er ved at lave en nordisk jobdatabase for akademikerområdet. Navnet bliver JobFinder.
– Vi tror på de selektive jobdatabaser frem for de brede. Og vi tror på en langsom glidning fra papir til elektronik. Og glidningen vil ske langsommere, end vi først ventede.
Erik Lyngsø-Petersen er enig i, at den fælles målemetode, som FAKDIS lægger op til, er uhyre vigtig. En løsning er endnu ikke på plads, men status er, at man har droppet en svensk black box-løsning. I stedet har man nedsat et teknisk udvalg bestående af webmastere, der skal finde en standard for beregning.
– Dansk Oplagskontrol skal efter planen være revisorer på sagen, og det er målet, at alt er på plads til nytår, slutter Erik Lyngsø-Petersen.

“BEDSTE UNDERHOLDNING“
Et andet medie, der er nået langt på det elektroniske område, er ungdomsbladet Chili, der i foråret udvidede sine “udgivelser“ med Internet-udgaven Chili-NET og CD-ROM-udgaven Chili-ROM. Der er tale om tre selvstændige og forskellige medier, der supplerer hinanden.
Udviklingen og bestræbelserne med de nye medier i kombination med det trykte gav i starten af november forlaget bag de tre medier en Thor-pris for “Bedste underholdning på Internettet 1997“ i forbindelse med Multi Media ’97 udstillingen i Odense.
Det er ikke Chili’s hensigt, at de to interaktive medier skal ses som konkurrerende produkter, hverken i forhold til hinanden eller til de eksisterende blade – Chili og Frikvarter. Derimod er de to medier stærkt integrerede, hvis man kører dem samtidig.
Chili-Net består af omkring 1.000 internetsider, der som den trykte udgave og CD-ROM’en, er målrettet gruppen 15 til 30 år.
– Indholdet kan deles i fire grupper: Underholdning, community (med blandt andet chats og konferencer), handel og nyttesiderne (med for eksempel lektiehjælp og tilbud om leje af lejlighed). Men foreløbig er kun de to første udbygget, oplyser Chili-NET’s chefredaktør Jesper Green.
– Man siger, at viden er magt. Jeg vil uddybe udsagnet med: “Viden, om hvor man finder viden, er magt“. Og det er blevet endnu mere aktuelt på nettet, fordi det er svært at finde rundt i de store mængder og få de rigtige oplysninger.
Chili-ROM’en udkommer fire gange om året og indeholder ud over en mængde oplysninger, videoklip og lyd også småprogrammer, som fx. Shockwave, til at styre eller vise specielle effekter på nettet. Den arbejder tæt sammen med Chili-NET, hvor de seneste nyheder præsenteres. Man får betragteren til at bevæge sig rundt i et kendt Chili-miljø (hvor der også findes en Shopping Street), hvor man hele tiden guides videre; om ønsket afsondret fra Internettets hæsblæsende og uoverskuelige datamængder. Men man kan sagtens vælge at hoppe ud på nettet, hvis det er ønsket.
Herudover kan læserne på nettet tilmelde sig en e-mail-service, hvor de så vil modtage post om specielle emner. Det giver et nært og næsten personligt forhold mellem læsere og redaktion.
– Vi gør også meget ud af den personlige betjening, som de unge ikke kan få i mange butikker. Vi svarer altid personligt, når de e-mailer til os. Og ingen i huset – undtagen chefredaktøren – har autoritet til at sige “nej“ til en læser.
På kort tid har de unge taget de elektroniske medier til sig. Således registrerer man 200.000 besøgende pr. dag (en stigning fra september til oktober på 40%!), hvor de fleste besøg sjovt nok ligger i skolernes spisefrikvarter samt lige efter skoletid.
Den livlige trafik har naturligvis gjort medierne attraktive for annoncører, hvor enkelte vælger at benytte alle tre.
– Vi anbefaler for eksempel, at annoncøren går i bladet med en image-annonce med henvisning til CD-ROM’en. Her kan annoncøren præsentere sig med fx. et filmklip, der henviser til nettet med de daglige tilbud og opdateringer, siger salgschef Martin Schradieck, der ikke forventer, at de to elektroniske medier vil give nedgang i annoncesalget til den trykte udgave af Chili og Frikvarter, fordi medierne supplerer hinanden. Derimod tror han, at man måske vil tage fra dagblade eller TV.
Internettet giver allerede i dag muligheder, der er de fleste medier overlegne. Til gengæld skal en del af præmisserne for brugen af nettet på plads, før det kan klare sig i konkurrencen med de etablerede medier.