Den danske del af Nordsøen hjemsøges nu af en byge af større eller mindre olie- og gasselskaber, der jagter milliardgevinster og nye store fund. Nordsøen er ellers på vej til at være udtømt for olie og gas, lyder den officielle vurdering af de mulige reserver.
Men en stribe selskaber vurderer, at de med ny teknologi kan tvinge nye store fund op til overfladen af både olie og gas. Gamle licenser på felter får nyt liv i hænderne på de nye selskaber, og derfor er statens faste deltager, Nordsøfonden, der ejer 20 procent af alle nyere licenser, meget optimistisk over for fremtidens olie- og gasfund:
– Vi deltager i licenser sammen med over 20 store og små selskaber i Nordsøen. Ud af ni boringer er der blevet gjort fund i de otte. Det er et meget højt antal, siger direktør i Nordsøfonden, Peter Helmer Steen, til Børsen.
26 millioner boe svarer til 26 millioner tønder olie eller 4,3 milliarder kubikmeter gas. Det er Danmarks samlede forbrug af gas på et helt år, og med dagskursen har fundet en værdi på over 10 milliarder kroner.