Danmarks store virksomheder holder dansk økonomi på sporet i 2011.
Så klart er budskabet i en ny Greens Konjunkturundersøgelse, som 742 danske topchefer har deltaget i.
De store virksomheder kan udnytte fremgangen i verdenshandlen og dermed forhåbentlig trække resten af den danske økonomi i gang. Imidlertid viser den nye konjunkturundersøgelse også, at landets mindre virksomheder helt er hægtet af opsvinget, og det er forklaringen på, at dansk økonomi har kurs mod jobløs vækst.
– De stærke virksomheder bliver stærkere, og de svage virksomheder forsvinder. Det er facit på krisen, siger Jacob Warburg, cheføkonom i Danmarks Eksportråd.
Børsen.dk