En af de rigtig store annoncører i Norden, skønheds- og kosmetikgiganten L’Oréal, har skiftet mediabureau.

Virksomheden har afholdt bureau-pitch på nordisk plan, og vinderen af konkurrencen er Maxus, der er en del af GroupM. Det skriver det svenske branchemedie Resumé.

Det betyder et farvel til media-samarbejdspartneren gennem de seneste tre år, PHD. 

Maria Mossenberg, der er Corporate Communications Manager hos L’Oréal i Sverige, siger til resume.se:

– Vi er overbeviste om, at Maxus kommer til at forbedre kvaliteten i vores kontakt med forbrugerne og dermed udbyttet af vores medieinvesteringer.