Den største udbyder af gratis magasiner på det danske marked, Chili Group, kan notere en salgsfremgang i annoncesalget på 30% i årets første tre måneder i forhold til samme periode sidste år.
– Vi har i løbet af de sidste par år arbejdet hårdt og målrettet på at få placeret vores gratis magasiner solidt i mediabilledet. Det er en stor udfordring, da vi er omgivet af meget ressourcestærke konkurrenter med stærke brands. Vi har imidlertid med succes udfordret disse konkurrenter på stort set alle parametre – til fordel for annoncører og bureauer, udtaler salgs- og marketingdirektør Tom Petersen.
– Faktisk går det så godt på det danske marked, at vi i løbet af 2006 også vil være at finde på det norske marked med et par gratis magasiner. Det første magasin udkommer allerede til juni, og vi har store forventninger til det norske marked, udtaler Tom Petersen.