Mode og ”story telling” har mange ting til fælles. Kravet til dem begge er, at de kræver særlige mønstre for at opnå gennemslagskraft i et system bestående af uendeligt mange kanaler og kontaktpunkter.

Det internationalt anerkendte bureau, SapeintNitro gav tirsdag deres bud på, hvordan brands fremover skal servere deres historie, så de opnår størst mulig gennemslagskraft.

Sammen med Englands ukronede mode- og punk-dronning, Vivienne Westwood indtog SapeintNitros Chief Creative Officerm, Gaston Legorburu scenen for at diskutere, hvordan man både inden for modeindustrien og andre brancher kan få ”story telling til at gro til globale bevægelser.

– Du kan lave reklame eller du kan forandre verden”. Så vidt går Gaston Legorburu i målsætningen for ”story telling” og mener, det er nødvendigt at genopfinde begrebet, da der i dag er stigende krav om at kunne ”engage” gennem interaktioner.

For megen råben og skrigen

– Story telling har indtil for nyligt mere karakter som ”story jelling”, siger Gaston Legorburu og mener, at kunderne frem for alt lærer mere af oplevelser end af historier.

– Det første kys er et godt eksempel – den oplevelse husker alle. Derfor mener vi, at det er nødvendigt at se på, hvilke mønstre, der skal til for at lave story telling, som kan få forbrugeren til at engagere gennem både fortælling og oplevelse.

Til formålet har SapeintNitro udviklet Storyscape, som udnytter effekten fra historiefortællingen, kombineret med fælles værdier, erfaringer og forbrugerens deltagelse på tværs af kanaler og platforme.

Historiefortællingen skal fremover ses som en system af fortællinger, som måske nok er baseret på den samme grundfortælling, men hvor budskabet bliver tilpasset de enkelte kanaler og platforme. Det betyder samtidigt, at en idé ikke bare er en idé, men præcis så god, som  den er ”organiseret”.

Fortællingen skal vare ved

Det kan det engelske modeikon, Vivienne Westwood tale med om. Hun bliver nærmest er blevet synonym med britisk mode, punk og musikhistorie gennem de sidste 40 år.

Ingen tvivl om, at Vivienne Westwood er eksponent for den mere ukonventionelle historiefortælling, som med al tydelighed kom til udtryk, da hun mod slutningen af dagen optræden både overskred tidsplanen og fik alle tilhørerne til at rejse sig op af stolene i ren begejstring, som havde det været en rockkoncert.

Selvom Vivienne Westwood efterhånden er ved være oppe i årene, er hun fortsat eksponetn for en svunden tid, hvor hun og Malcom McLaren tidligere slog taktstokken for henholdsvis punkbevægelsens mode- og musikside, som lige siden har gjort sig gældende hvert årti.

Netop at skabe længere og vedvarende forbindelser er nøglen til fremtidens storytelling.

Start en bevægelse

Vivienne Westwood startede egentlig sin forretning ved at vise social ansvarlighed – ikke efter nutidens normer, men i kraft af, at hun skulle hjælpe sin kæreste – og hendes design  viste hendes design viste sig at være voldsomt populært og siden været en fast del af den britiske modescene.

Vivienne Westwood er ifølge Gaston et godt eksempel på, hvordan man som brand deler sin histore og gør sin fortælling gældende med stærke værdier og oplevelser

Skabe movements

Nok har Vivienne Westwood forandret sig, men hun har aldrig for alvor vendt op og ned på det hele. Hun understreger dog, at hun af og til kan blive godt træt af sit gamle punk-image.

– Jeg så allerhelst, at verden blev et bedre sted at leve, fastslår Vivienne Westwood, men mener bestemt ikke, at det forholder sig sådan i virkeligheden.

– Det er i dag en masse interessenter, som går i seng med i hinanden, uden det efterfølgende skaber en bedre verden, konstaterer modeskaberen og henviser til, at trods masser af innovation, er nutiens opfindelser udelukkende båret frem af udsigten til, at en virksomhed får mere omsætning og indtjening.

Vivienne Westwood mener, at man kan lære af fortiden.

– ”Refer to the past to find the meaning of life”, siger hun og hævder, at folk har for travlt med at se fremad, selvom mange svar netop er at finde i fortiden og i virkeligheden har skabt langt større forandringer end man ser i dag.

– Folk skal kæmpe for deres overbevisning. De skal kæmpe for deres ideer, sluttede Vivienne Westwood.

Se i øvrigt i nedenstående video, hvad Vivienne Westwood og Gaston Legorburu havde at sige efter dagens indlæg ved Cannes Lions.