Når mange forskellige instanser og funktioner er indblandet i et produktudviklingsprojekt, så gælder det om at få alle parter til at tale samme sprog. Det har netop været opgaven i et MAPP-projekt, der havde til formål at tilvejebringe et forbedret grundlag til udvikling af ærtesorter, baseret på forbrugernes krav til kvalitet. Der er tale om et ambitiøst forsøg på at integrere produktudviklingen gennem anvendelse af principperne i “House of Quality“ og “Quality Function Deployment (QFD)“. Deltagerne i projektet var alle relevante led i den samlede værdikæde fra “jord til bord“.
På MAPP-centrets forskningskonference i april måned præsenterede professor Carsten Stig Poulsen, Aalborg Universitet, lektor Hans Jørn Juhl og seniorforsker Anne C. Bech projektet med den pudsige titel: Strategiske Dybfrostærter. Hvem har nogensinde set en strategisk ært? Nej, vel. Men meningen med overskriften er god nok. Der er tale om et eksempel på et produkt, der er udviklet i et tæt samarbejde med flere parter, der ikke til daglig har kontakt med hinanden, og som kommer fra vidt forskellige verdener, som Danisco Seed, Danisco Foods, Statens Planteavlsforsøg, Årslev, Den Kgl. Veterinære Landbohøjskole og afsætningsøkonomiske forskere, knyttet til MAPP-Centret i Århus.
(Center for Markedsovervågning,- vurdering og – bearbejdelse til fødevaresektoren).
((( HER INDSÆTTES FIG. 1)))
Som det fremgår af fig. 1 er der tale en proces, der tager udgangspunkt i forbrugernes krav til kvalitet, kombineret med tekniske muligheder. Begge dele kræver målinger, men af vidt forskellig art. Det er netop den problemstilling, som søges løst ved Quality Function Deployment-funktionen, som går ud på at bygge funktionsdygtig kvalitet ind i nye produkter med udgangspunkt i kundens behov og under hensyntagen til virksomhedens tekniske muligheder. Mere skematisk bliver der tale om en krydsning af forbrugerkrav og – prioritering med tekniske dimensioner. Det er sådanne krydsninger, der foregår i kvalitetshuset.
Som udgangspunkt for forbrugerundersøgelsen blev der opstillet nogle grundlæggende hypoteser, som f.eks. at forbrugernes præference for ærter er bestemt af ærternes størrelse, sukkerindhold og farve. Desuden blev der arbejdet ud fra den hypotese, at præferencen for forskellige typer af ærter kan afhænge af brugssituationen, og at der eksisterer segmenter af forbrugere med forskellig involvering i købssituationen. Undersøgelsen viste, at forbrugerne kunne opdeles i to grupper, 1) de ligeglade, der udgjorde 40 % af forbrugerne og 2) de involverede, der udgjorde 60 %.
I det videre undersøgelsesarbejde blev de ligeglade udeladt. Et af resultaterne herfra var, at de kvalitetsbevidste forbrugere kan smage forskel på de forskellige ærter og at de foretrækker store ærter. I forbindelse med projektet blev i øvrigt udviklet en metode til oversættelse af forbrugernes opfattelse af god smagskvalitet.
Produktudviklingsarbejdet er endnu ikke afsluttet, men det hidtidige forløb og de opnåede resultater viser, at kvalitetshuset og Quality Function Deployment er velegnede modeller til løsningen af integrerede produktudviklingsprojekter. Når Danisco Foods til sin tid skal markedsføre de stategisk udviklede dybfrostærter vil de have et godt grundlag til gennemførelsen af en målrettet markedskommunikation.