En af de første firmaer til at kaste sig over den oprindelige forretningsmodel fra Netflix – Lovefilm – lukker. Det skriver Computerworld.
Lovefilm var de første til at bringe den oprindelige forretningsmodel bag Netflix til Danmark. Det vil sige at sende udlejningsfilm til sine kunder via PostDanmark. Et postordre-alternativ til Blockbuster, hvor man betalte et fast beløb hver måned, men til gengæld aldrig kunne få gebyrer for at aflevere for sent.
Lovefilm forsøgte også at udvide forretningen med streamede film, men det fik aldrig et omfang og en kvalitet, som vi siden har set hos HBO, Netflix, Viaplay og YouBio.
Lovefilm blev i 2011 købt af Amazon, og derfor kunne man spekulere i, om Amazon er ved at strømline sit filmtilbud til det europæiske marked.
Det er dog mere nærliggende at konkludere, at streaming-markedet i Danmark er begyndt at være så udbredt, at levering af film via snailmail ikke længere kan betale sig.
Nuværende Lovefilm-abonnenter får lukket deres konto ned om 30 dage. Inden 60 dage skal alle film være returneret.
Computerworld