Hver fjerde medarbejdere på danske reklamebureauer lever et liv med farlig stress. Det er primært de unge kvinder på bureauerne som tilhører gruppen af medarbejdere med negativ stress. Det viser den første offentlige undersøgelse af arbejdsforholdene på landets reklamebureauer. Undersøgelsen er lavet af Research International i samarbejde med Markedsføring, som bringer første del af resultaterne i det nye nummer der udkommer i morgen.
De stressede medarbejdere belaster ikke kun bureauerne internt. Det får også betydning for det kreative output. Medarbejdere med negativ stress er generelt dårlige til deres arbejde.