De dårlige tider i reklamebranchen mærkes nu lige fra top til bund i engelske bureauer og produktions-selskaber. Det viser en undersøgelse fra psykoterapeuten og stress-rådgiveren Deirdre Edwards.
Otte ud af ti chefer i de undersøgte 170 selskaber oplever, hvad der karakteriseres som “bullying” (tyrannisering, hersen med) fra senior managers. Disse er selv under pres og i forsøget på at motivere folk, ydmyger de medarbejdere, og presset fortsætter således nedad i systemet. Deirdre Edwards konstaterede da også udbredt frygt for recession og jobsikkerhed blandt medarbejdere, hvilket har ført til stress-relaterede astma- og hud-sygdomme samt narkotika-misbrug og stort alkohol-forbrug.
Undersøgelsen falder sammen med fremlæggelsen af et forslag fra The Council of the Instiute of Practioners in Advertising (IPA) om et kodeks for, hvordan man skal arbejde med at sikre en ordentlig balance mellem job og privatliv blandt ansatte i branchen. IPA president Bruce Haines siger:
– På dette område har vi som branche et dårligt ry, og jeg er meget opsat på at gøre noget ved det.
Abbott Mead Vickers BBDOs adm. dir. Cilla Snowball giver også udtryk for bekymring:
– Disse resultater skræmmer mig. Der er ingen undskyldning for “bullying”. fin
Kilde: CampaignLive (UK)