Den tidligere Navision-milliardær og Eurotrust-formand Erik Damgaard er sammen med 15 andre private långivere klar til at opgive det slagsmål, de siden september 2010 har haft med statens advokat, kammeradvokaten, om deres lån til krakkede Eurotrust på 400 mio. kr.
Det samme gælder den krakkede rigmandsbank Capinordic Bank, der i dag kontrolleres af statens selskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet. Det viser granskningen af en lang række dokumenter fra Sø- og Handelsretten i København og skifteretten i Kolding, som Børsen har fået aktindsigt i.
– Det forhandlede forlig er gunstigt for konkursboet og (…) reflekterer dels den procesrisiko, der er i de faktuelt særdeles komplicerede retssager, dels usikkerheden om konkursboets mulighed for at videreføre de anlagte retssager, påpeger partner hos Kammeradvokaten Boris Frederiksen i en skrivelse til skifteretten i Kolding, hvor Eurotrust havde til huse før sit kollaps.
Børsen