Studieværten er mediet, mediet er budskabet. Studieværter er en mærke- og handelsvare, og det kan ikke vare længe, før de danner deres egen faglige sammenslutning, bortset fra at de befinder sig i en skærpet indbyrdes konkurrencesituation. De velkendte stemmer og ansigter repræsenterer en høj markedsværdi, som også afspejler sig i berømmelse og glamour. Tilsammen udgør disse personligheder en stor familie, der færdes i vore stuer, og som vi kan læse om i bladene. Mediekombinationen skaber berømmelsen.
Troløse forbrugere forkaster reklameblokke og TV-stationer med et klik på tryllestaven, og færre seere giver færre annoncekroner. Den onde spiral kan få skæbnesvangre følger for seersvage kanaler. De stakkels studieværter på Radio 2, TVSport, DR2 og TV3’s morgenflade må lide under, at næsten ingen ser eller hører dem. De kan fyre flotte frækheder og ferske fraser af time efter time uden at blive bemærket. Hvor længe kan Jørn Jørting holde til at have færre lyttere, end hvis han sad på Radio Vorbasse?
Den første desertør er undveget fra den lytterløse Radio 2. Alex Nyborg Madsen, kendt for bramfri tale og evnen til at lokke kronprinsen til at lufte sin tvivlsomme musiksmag for åben mikrofon, vender tilbage til Danmarks Radio. Han synes, det er sjovere at have 500.000 lyttere end 81.000 eller 20.000 eller hvor mange, der føler et brændende behov for en ny radio.
Radio 2 havde den mellemfede tegnebog fremme, da der skulle kapres en håndfuld kendte stemmer fra DR. Især vakte det opmærksomhed, at Jørn Jørting var på springtur, og han er måske den, der har største chance for at trænge igennem, fordi hans stampublikum går derhjemme i formiddagstimerne. Forskellen på en æterbåren station og en, der rundkastes via kabel og satellit, er stor, det ser man klart, hvor alternativet er på banen. At se fjernsyn er stationært, tossekassen står på sin faste plads og er for svær at transportere rundt. De fleste husstande har kun en enkelt modtager, og den benyttes primært i aftentimerne.
Derimod kan familien godt have adskillige radioapparater, nogle er endog i stand til at høre radio i badeværelset. Der bliver ikke trukket hybrid- eller parabolkabler rundt i hele parcelhuset, blot fordi der er opfundet en ny radiokanal, som ikke kan opfanges på transistormodtagere eller bilradioer. Man sætter sig jo ikke ned i opholdsstuen for at lytte til Jørn Jørting i to-tre timer.
På visse arbejdspladser kværner radioen hele dagen. Men kun få firmaer er indstillet på at ofre parabol eller hybridkabel på sagen. Det er heller ikke helt billigt; TeleDanmark gav et konkret tilbud på installation af kabel i et kontorlejemål i det indre København: 27.500 kr.
Strategien bag Radio 2 er let at få øje på. Konsortiet, der består af TV2, TeleDanmark og private investorer, håber at få den ledige 4. radiokanal, som Danmarks Radio også gerne vil have stillet til rådighed. Hvis de politiske kort på et tidspunkt blandes på en ny måde, håber konsortiet at kunne indføre æterbåren landsdækkende radio og dermed blive No 1 på markedet for lydreklame. Det gælder altså om at holde ud og være tålmodig. Reklameindtægterne må for nærværende være begrænsede, eftersom kun ganske få annoncører har interesse i filantropisk virksomhed.
Omvendt vil en ægte Radio 2, der aflyttes af 20-25% af befolkningen i køkkenet, bilen, på campingpladsen osv., være et herligt reklamemedie.
Man kan undre sig over, at DR ikke har lagt billet ind på at drive kommerciel radio. Statsinstitutionen har efterhånden en del erfaring med modtagelse af sponsorbidrag, og så er næste skridt ikke så uhyggeligt. Tilsvarende burde DR afprøve grænser med reklamespots for egne udsendelser på TV2’s reklameblok. Og det kan da vist ikke være i strid med gældende regler. Det koster nogle millioner, men de vil have en offensiv effekt.