Årets DIA-jury var særdeles tilfreds, men mest med muligheden for at drøfte de over 200 indsendelser i dybden. Flyvehøjden, de visionære idéer var desværre fraværende, da shortlisterne blev gjort op.
– Den gode nyhed er, at det var en fornøjelse at deltage i juryarbejdet. Sjældent har jeg været sammen med så mange (godt 100 red.) dygtige, engagerede mennesker, der brænder for digital kommunikation, sagde Kim Jong Andersen, juryformanden.
Og den dårlige nyhed er?
– Du får lige endnu en god nyhed. Arbejderne på shortlisterne er udvalgt alene, fordi de er gode. Juryerne har ikke slækket på kvalitetskravene. Og vinderne, de åbenlyse vindere, for dem er der også, de har den kvalitet, vi helst ser, fortsætter juryformanden.
I de blindes rige er den enøjede konge?
– Det kan du godt sige. Det er let at være et smukt lys, når man brænder i et tusmørke, og desværre er sandheden, at bundniveauet er sænket – formentligt i lyset af en krise, der endnu ikke er forsvundet.
– Det er tydeligt, at bureauer og annoncører går med seler og livrem. Ingen har lyst til at betræde nye stier, indtage nyt, visionært land. Derfor ser vi også glimrende håndværk, fordi mange indsendelser bærer præg af gamle koncepter, der er finpudset.
Du savner vildskaben?
– Jeg savner i den grad vildskab. På den anden side giver det også mulighed for eftertanke. Vi er jo stadig i en medieeksplosion, og støjen er øredøvende. Derfor kan det undre, at man satser på det såkaldt sikre. I min bog er det sikre det mest usikre, når man står i et støjhelvede.
– Var der ikke engang en klog mand, der sagde, at det eneste, man finder midt på motorvejen, er døde fluer? Jeg tror, at DIA14 er en reminder til os alle om, at sublimt håndværk er godt, men at det ikke erstatter vildskaben, altså den fornyende idé der banker igennem markedet.
Så du er en trist juryformand?
– Det er jeg i hvert fald ikke. Jeg lærer noget, hver gang jeg er sammen med meget dygtige og engagerede jurymedlemmer, og derfor er det altid dejligt, når vi er samlet og har lejlighed til at drøfte indsendelserne og mulighederne for fornyelse i dybden.
– Det er jeg taknemmelig for. Og inden du går helt i sort, skal du huske, at arbejderne på shortlisterne er helt berettiget placeret der, og at vinderne er sublime, slutter Kim Jon Andersen.