Tuborgs Grønne Favoritter-kampagne blev sat i søen uden at blive testet, så den var lidt af et vovestykke, men resultaterne har været over forventning, skriver Børsen.
Målsætningerne for kampagnen, hvor danskerne skulle ”døbe” deres Tuborg om til noget andet – fx flyttebajer, kvajebajer osv – var, at salget af Grøn Tuborg i løbet af 2014 skulle øges med 6 procent i forhold til niveauet ved udgangen af 2013.
I løbet af kampagneperioden har omsætningen ligget 10 procent over niveauet fa samme periode i 2013, og marketingdirektør Mads Friis siger til Børsen, at Grøn Tuborgs markedsandel for de seneste fire måneder er den højeste i flere år.
Der er ifølge Carlsberg og reklamebureauet Wibroe Duckert & Partners, der står bag Tuborgs Grønne Favoritter, ikke nogen planer om at afslutte kampagnen.
Børsen fortæller i samme åndedrag, at Wibroe Duckert & Partners i øvrigt kan fejre 41 års bryllupsdag i morgen – dermed er samarbejdet et af de længstvarende i Danmark nogensinde.
Børsen/sit