Et nyt valgfagsforløb, Studenter Konsulenter, for kandidatstuderende har stor succes med at klæde de studerende på til erhvervslivet – 1/3 af de studerende fik job efter endt praktikophold.
– Flere aftagerundersøgelser, blandt andet fra Dansk Industri, viser, at kandidater fra universiteter og højere læreranstalter mangler forretningsforståelse, når de er færdige med deres uddannelse. De har en god forståelse for deres fagområde, men mangler overblik over den kompleksitet, der er i en virksomhed. Derfor har vi etableret valgfagsforløbet ”Studenter Konsulenter”, som giver de studerende relevant erhvervserfaring og mulighed for at afprøve deres teoretiske viden i ”den virkelige verden”. Praktikopholdet baner vejen for den praktiske erhvervserfaring, som er altafgørende, når kandidaterne skal ud og søge deres første job, udtaler Sven
Junghagen, Director, CBS Graduate School.
Valgfagsforløbet ”Studenter Konsulenter” blev første gang udbudt på CBS i efteråret 2005. De studerende skal igennem et projektorienteret forløb i en lille eller mellemstor dansk virksomhed bruge deres akademiske viden til at udvikle og implementere innovative processer i virksomheden. Formålet er at give de studerende en bedre forretningsforståelse og gøre dem mere egnet og parate til at møde erhvervslivet som dimittender.

Sidste år deltog følgende virksomheder: AA International Consulting, CapGemini, Coloplast, Consensus Management, DELC, DTU – Afdelingen for Forskning og Innovation, Enemærke& Petersen, Energy Consulting Network, Ferle, Gaia Solar, Kiranto foods, Kommunernes Revision, PBJ Consult, Piaster, SEAS-NVE, Secunia, spd-dk, Zoomio. MSOL