For et halvt år siden etablerede Steen & Strøm forretningsenheden MediaPartner for at kommunikere muligheden for at drive eventmarkedsføring i flere af kædens shoppingcentre samtidigt. Siden da har centrenes gulve i godt hver anden uge været i brug til eventmarkedsføring med alt fra dagligvarer over luksus-tv til biler. Efterspørgselen er fortsat stigende, oplyser marketingchef i Steen & Strøm, Christian Koldbech.
– Shoppingcentre har været overset som strategisk markedsføringsmedie. Det skyldes nok, at folk ikke kendte strukturen i centrene – hvordan og hvor mange de egentlig hænger sammen, siger marketingchefen.
Han fortsætter, at eventmarkedsføring er ”gået fra at være en gimmick-ting til at være et strategisk kommunikationsparameter”
– Tidligere var det et mere sporadisk eventpræg. Nu er events blevet en fast konto på marketingbudgettet, siger han.
Landets største mediabureauer har taget positivt imod tiltaget med den samlede pakke, selv om tanken om eventmarkedsføring i shoppingcentre ikke er ny.
– Men det nye er, at centrene nu står sammen under én samlet paraply, siger Claes Braagaard, trading director i OMD.
Læs mere i næste trykte udgave af Markedsføring, der udkommer 15. januar.
sd