Der er folk, der trods krisen er i stand til at vokse. En af dem er den danskledede NASDAQ-noterede virksomhed SuccesFactor, der er blandt de hurtigstvoksende på den amerikanske børs. Helt præcist voksede dens værdi fra 1,6 mia. kr. ved begyndelsen af 2009 til 4,5 mia. kr. i dag. Aktiekursen steg med 171 pct. i årets ni første måneder, mens resten af IT-branchen steg med 38 pct. SuccesFactor har udviklet et softwareprogram, der måler den enkelte medarbejders præstationer samt professionelle og faglige udvikling. Det smarte ved produktet er, at både ledelse og medarbejdere via internettet kan se, hvor den enkelte medarbejder præsterer i forhold til alle mulige kriterier. Topchefen i SuccesFactor er dansker og hedder Lars Dalgaard. Han købte den skrantende virksomhed lige efter IT-boblen bristede, gennemførte en omstrukturering og i dag er der 1.000 ansatte.
Berlingske Business side 10.