De sunde banker skal ikke brokke sig så meget over, at de betaler en del af gildet, når andre banker går ned. Det er til alles bedste.

Det er meldingen fra Finansiel Stabilitets nye formand, Jakob Brogaard, i et interview i Jyllands-Posten.

– Når solen går ned, er det en omkostning, som er mindre, end den alternative omkostning ville være, nemlig at der ville opstå en meget stor usikkerhed, som ville ramme hele sektoren, siger han.

Derfor er sektoren nødt til at være indstillet på, at der kan komme nye regninger som følge af bankkrak. Bankdirektører som Gert Jonassen, Arbejdernes Landsbank, og Michael Rasmussen, Nordea, har luftet utilfredshed med, at sektoren betaler en del af gildet.

 

Jyllands-Posten