Det generelle forbud i lovforslaget om tobaksreklameforbud er ikke i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, fastholder sundhedsminister Arne Rolighed (S) i et svar til sundhedsudvalget.
Danske Dagblades Forenings, DDF, mener, at et et forbud mod tobaksreklame er et indgreb imod den kommercielle ytringsfrihed, som er fastslået i konventionens artikel 10.
Det afviser sundhedsministeren med en udtalelse fra Justitsministeriet i baghånden. Konventionen giver mulighed for visse begrænsninger under hensyntagen til et såkaldt anerkendelsesværdigt formål, hvilket i dette tilfælde vil sige hensynet til befolkningens og særlig børn og unges sundhed.
– Sundhedsministeriet i Danmark står ikke alene med denne vurdering, idet der allerede ved lov er indført forbud mod tobaksreklame i en række europæiske lande. Det drejer sig i hvert fald om Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Island, Italien, Norge, Portugal og Sverige, slutter Arne Rolighed. Dj
Nyheder