En kampagnevideo fra Sundhedsstyrelsen har fået en fynsk forretningsmand op i det røde felt, da han mener, at filmen manipulerer hans produkt – en håndsprit-dispenser – til at ”være enormt langsom”. 

Det skriver finans.dk.

I filmen ser man en håndværker, belæsset med arbejdsudstyr, på vej ind i en virksomhed. En anden håndværker råber ham an, da han ikke har ”sprittet af”, og manden går tilbage til håndsprit-dispenseren.

Men han har svært ved at få den bippende dispenser til at makke ret. For eksempel løber håndsprit-doserne først ud, når manden allerede har trukket hånden til sig.

Og det er manden bag Stay Well-dispenseren, Gunnar Liland Thomsen, på ingen måde tilfreds med.

Bipper ikke”

– Det er 100 procent sikkert, at videoen er manipuleret. Det kan jeg høre, for i filmen siger dispenseren “beep”, og der findes ikke noget i vores dispenser, der kan sige den lyd i virkeligheden, siger han finans.dk.

Ifølge advokat Heidi Højmark Helveg, der er specialiseret i blandt andet markedsføringsret, ”kan Sundhedsstyrelsens ageren kan være i strid med reglerne for god forvaltningsskik.”

Markedsføring ville gerne have spurgt Advice, som er bureauet bag kampagnevideoen, om man ikke burde have anonymiseret hånddispenseren i filmen.

Men bureauet henviser til Sundhedsstyrelsen, hvorfra det desværre endnu ikke er lykkedes at få en kommentar. Over for finans.dk oplyser Sundhedsstyrelsen, at den er ked af sagen.

Videoen er siden ændret – den nye kan du se her.

Sundhedsstyrelsens nye video, hvor Stay Well-logoet er fjernet.