Efter 1 år som almindelig medarbejder, er den kendte reklamemand Sune Bang nu blevet partner hos Propaganda McCann. Sune Bang arbejder som projektleder og har blandt andet ansvaret for den nye ølkunde Royal Unibrew, som Propaganda indledte samarbejde med 1. december efter en bureaukonkurrence, hvor Propaganda slog Grey København i finalen.
Sune Bang begyndte på Propaganda, kort tid efter han forlod direktørposten hos Y&R, fordi han var uenig med London-ledelsen om strategien. Sune Bang var den første kontaktmand, der blev formand for Creative Circle, de kreative reklamefolks forening og han har tidligere også arbejdet på Grey København.
Sune bliver Propagandas ottende partner. De syv andre partnere er Hanne Schmidt, Olof Stenström, Tobias Rosenberg, Kasper Busch Lund, Frederik Preisler, Espen Sørensen og administrerende direktør Bjørn Stene. MSOL