Føtex’ nye priskampagne skaber kritik fra Forbrugerrådets side, skriver Berlingske i dag,
– Det er helt uklart, om man kommer til at spare penge på den samlede indkøbskurv, eller om man ville kunne gøre det billigere i en anden dagligvarebutik, siger Martin Salamon, chefkonsulent ved Forbrugerrådet til avisen.
Det er første gang nogensinde, at et supermarked i Danmark tilbyder at give sine kunder rabat på enkelte mærkevarer, hvis en anden butik sælger dem billigere.
Problemet er, at det er kun på udvalgte varer, plus at der er forbundet en del betingelser med tiltaget.
– Ideen er, at man får lokket kunder ind i butikken ved at give dem en fornemmelse af, at de sparer. Men hvis man som kunde samtidig får smidt en masse andre dyre varer i kurven, så risikerer man jo at sætte penge til samlet, siger Martin Salamon til Berlingske.
Berlingske