Den amerikanske organisation The Advertising Research Foundation kan nu fortælle alle kættere, at reklame virker.

Det lyder det i det mindste efter et gigantisk studie er publiceret baseret på 5.000 kampagner, data fra 12 år og 375 mia. dollar investeret i 41 lande.

Konklusionerne er i meget grove træk:

• Virksomhederne sulter, fordi de undlader at investere i markedsføring, og det ses bl.a. af, at der flyttes for mange midler fra traditionelle til de nye kanaler. En misforstået spare-øvelse, kunne man kalde det.

• Investeringer på tværs af kanaler leverer et markant bedre ROI end penge puttet massivt ind i enkelte kanaler. Dette uagtet, om det er traditionelle eller nye medier.

• Lidt overraskende, så rammer annoncørerne i øvrigt også The Millennials bedst, hvis man investerer på tværs af kanalerne.

• Har man ikke midlerne til at gå all-in på de største medier, kan man jump-starte markedsføringen ved at selektere udvalgte kanaler – dog også ved at mikse traditionelle og nye kanaler.

• Det fastslås samtidig, at annoncører og bureauer både skal være i stand til at lægge en fælles kreativ strategi ud over alle kanaler, men at man samtidig skal være så skarp, at man er i stand til at give hver eneste kanal en nødvendig kreativ touch, svarende til den specifikke kanals målgruppe.

Om analysen er så overraskende, kan diskuteres. Nu er det dog slået fast for kætterne, at kommerciel kommunikation virker. Det er den største samlede asnalyse i 25 år, fortæller The Advertising Research Foundation.

Læs lidt mere her.