Den danske sushivirksomhed Sticks’ n’ Sushi er på stikkerne, og vokseværk giver ambitioner om at slå flere pinde i jorden i den engelske hovedstad, London.
Det skriver dagbladet Børsen.
– Jeg kan sige med garanti, at vi ikke åbner i Aarhus inden for de næste par år. Jeg kan også sige, at vi gør alt, hvad vi kan, for at åbne to steder mere i London inden for de næste par år, siger adm. direktør i Sticks’ n’ Sushi, Kim Rahbek Hansen, til Børsen.
Og udviklingen er succesfuld. Sushikæden oplever en omsætningsvækst på 18 pct. i år, så virksomheden omsætter nu for mere end 248 mio. kr.
Børsen