Adm. direktør, Post Danmark
Formand for DM-Prisens dommerkomité
Under ”Debat” i seneste udgave af Markedsføring (6/2003) gav tekstforfatter Christian Bundgaard udtryk for sine synspunkter omkring det arbejde, som dommerne bag Direct Marketing Prisen udfører.
Da debatindlægget indeholder flere påstande, som er i uoverensstemmelse med sandheden, ønsker jeg at præcisere følgende:
Det er de bedste kampagner, der vinder i de enkelte kategorier, og den allerbedste kampagne, der vinder Den Danske Direct Marketing Pris. Det står naturligvis enhver frit for at have sin subjektive mening om hvilken kampagne, der burde vinde en given kategori, men når DM-Dagens dommerkomite kårer en vinder, så er der 10 dommere (9, når den ene dommer er inhabil), der har gennemgået alle informationer om hver eneste af de nominerede kampagner, bedømt kampagnerne på 3 kriterier, diskuteret styrker og svagheder ved de bedste kampagner i hver kategori – og i enighed fundet vinderen.
Dommerkomitéen består af 10 personer, som repræsenterer forskellige spillere i marketingbranchen for at få en så professionel meningsdannelse som muligt. I år var sammensætningen: 3 annoncører, 3 bureaufolk, en rektor for Den Danske Reklameskole, en formand for DMF og 2 repræsentanter fra Post Danmark. Annoncørerne repræsenterede både B-t-B og B-t-C markedet, og blandt bureaufolkene var der både kreative og en projektleder. Post Danmark går efter at have en række af de mest kompetente personer i DM-branchen som dommere. Af samme årsag er det ikke underligt, at flere af dem repræsenterer virksomheder, som laver gode kampagner.
Med hensyn til påstanden om manglende fornyelse i dommerkomiteen kan jeg oplyse, at der i år blev udpeget 3 nye dommere og sidste år 2 nye.
Der ligger et sæt skriftlige regler for, hvordan bedømmelsen skal foregå, og disse regler er tilgængelige for enhver ved henvendelse til Post Danmarks marketingafdeling. I disse regler fremgår det bl.a. at en dommer, som har haft forbinde lse til en deltagende kampagne eller til den deltagende virksomhed eller bureau, er inhabil og afstår fra bedømmelsen af den pågældende kampagne. Det er alene de øvrige dommere, som kan udtale sig og have en mening om den pågældende kampagne.
Når dommerkomiteen bedømmer en kategori, går hver enkelt dommer alle de nominerede kampagner igennem. Hver kampagne bliver bedømt på 3 kriterier: Strategi, kreativitet og resultater. Dommerne kan give 0 – 15 point for hvert kriterium. De 3 kriterier vægter lige meget. Derefter sætter dommerne sig om et bord og diskuterer kampagnerne. Pointene bruges til at afgøre hvilke kampagner, der ligger i førerfeltet i kategorien. Nogle gange har en kampagne fået væsentligt flere points end de øvrige, og i de tilfælde er diskussionen som regel kort. I andre tilfælde er der 2,3,4 eller flere kampagner, der ligger tæt, og i disse situationer pågår der en diskussion rundt om bordet, indtil at der opnås enighed.
Når man skal bedømme et stort antal kampagner (i år 51), hver med et mege t omfattende baggrundsmateriale, er det absolut relevant, at dommerkomitéen i fællesskab voterer sig frem til vinderen, frem for uden diskussion at lægge pointene sammen.
Om det er de samme bureauer, der vinder år efter år, som Christian Bundgaard påstår? I mine øjne er det de bureauer og annoncører, som er bag de bedste kampagner, der vinder. Kigger man på vinderne i perioden 1999 – 2003, som fremgår på HYPERLINK “http://www.postdanmark.dk” www.postdanmark.dk , så kan man se, at der er tale om et bredt udvalg af annoncører og bureauer.