Svenske Vattenfall, der er Nordens største energiselskab, indleder nu et kapløb med DONG Energy om at levere de bedste og billigste havmøller.
Det skriver dagbladet Børsen.
Vattenfalls nye topchef, Magnus Hall, vil ifølge avisen sænke priserne, så de kan matche DONG Energys mål om at gøre havvind mindst 40 procent billigere.
– Vi kan sige det sådan, at hvis vi ikke kan levere det samme eller bedre, kommer vi ikke til at vinde de projekter, der findes. Så vi har et stort pres på at få priserne sænket så meget som muligt. Det øger chancerne for, at vi får bygget det, vi vil, og at det bliver meget lønsomt, siger Magnus Hall til Børsen.
Børsen