Den svenske byggemarkedskæde Byggmax vil ind på det danske marked, og det kan true især små og mellemstore danske byggemarkeder.

Det skriver dagbladet Børsen.

Ifølge avisen har Byggmax hyret tre rådgivere, som skal hjælpe Byggmax med at etablere sig på det danske marked.

Kæden ejer 72 byggemarkeder i Sverige og er markedsleder der, og de butikker, som Byggmax angiveligt overvejer at åbne, skal være drive-in-butikker bemandet med fire til fem ansatte med et næsten dobbelt så stort antal varenumre som Jem & Fix.

Administrerende direktør for Byggmax, Magnus Agerwald, afviser, at der er truffet nogen beslutning om, at Byggmax skal gøre sin entré på det danske marked, men siger dog, at han ser strategiske muligheder i Danmark.

Børsen