Historierne om fyringer, lukninger og udflytning af arbejdspladser er talrige, men der findes også eksempler på det modsatte: Hyringer, åbninger og indflytning. Den svenske industrivirksomhed Alfa Laval er et eksempel på det sidste, skriver Jyllands-Posten. Senest har selskabet flyttet produktionen af udstyr til håndtering af skibes ballastvand fra italienske Monza til storkøbenhavnske Søborg.
I Alfa Laval-sammenhæng skyldes det, at den danske division generelt spiller en nøglerolle i koncernen, når det gælder udvikling og produktion inden for miljø, fødevaresikkerhed og energi, der er selskabets primære kompetencer. Og når virksomheden flytter arbejdspladser ind, mens mange andre har travlt med at søge væk, hænger det sammen med gode vilkår i Danmark.
Epn.dk