Den svenske stat planlægger at sælge resten af sine aktier i Nordea, som blev overtaget i forbindelse med bankkrisen i begyndelsen af 1990’erne.
Det oplyser det svenske finansministerium. Det drejer sig om i alt godt 284 millioner aktier eller syv procent af Nordea Banks aktiekapital. Indtægterne fra salget – cirka 19 milliarder danske kroner – skal anvendes til at reducere den svenske statsgæld.
/ritzau/