Forleden lod det svenske, politiske parti Sverigedemokraterne sit bud på en valgkampagne-film offentliggøre.
Det skabte en del røre såvel inden for landets grænser som udenfor, da filmens budskab meget direkte gik på et valg mellem indvandrere og pensionister.
Kort efter gik tv-kanalen TV4 ud og sagde, at man ikke ville vise partiets reklamefilm, så som svar herpå har partiet nu sendt en ny film af sted på nettet – og til TV4. Det skriver resume.se.
Den nye film er sådan set mere eller mindre identisk med den første.
Bortset lige fra, at de ”anstødelige” scener, hvor burkaklædte kvinder løber om kap med en ældre (svensk, forstås) kvinde og erstattet med pixelering og teksten: ”Censurerat av TV4. Se den ocensurerade filmen på
www.sverigedemokraterne.se”.
Ifølge dagensmedia.se har TV 4 her i eftermiddag accepteret at vise filmen, som dermed ventes sendt fra og med den 6. september og frem til den 17. september. Partiet har indkøbt tid for 1,2 millioner på TV 4.
Den oprindelige film er i øvrigt kreeret i Danmark, skriver B.T., som nævner tre danske selskaber, Supersonic, Strictly Production og Duckling som med-ophavsfirmaer til den svenske film.