Både Handelsbanken og Nordea klarer sig nydeligt gennem krisen. Nu viser de to store svenske banker muskler og ruster sig til endnu flere fremstød i Danmark.– Vi er interesserede i at se på opkøbsmuligheder, men jeg vil ikke kommentere det yderligere, siger Christian Clausen, Nordeas topchef.Også Handelsbankens topchef ”vil ikke udelukke nye opkøb,” men agter heller ikke åbne yderligere for strategien. Det er dog en kendsgerning, at Nordea har en markedsandel på 20 pct., hvilket er 10 pct. under Danske Banks, og med en egenkapital på over 160 mia. kr. ud af en balance på 3.600 mia. kr. er Nordea godt rustet til yderligere opkøb. Baggrunden for artiklen er netop opgjorte nøgletal for tredje kvartal i år for de to svenske banker, der overrasker analytikerne positivt.
Børsen side 28-29.