Med en brandværdi på godt 11 milliarder euro (cirka 80 milliarder danske kroner) topper tøjkæden Hennes & Mauritz den seneste liste over de mest værdifulde retailbrands fra Omnicom-ejede Interbrand.
Det fremgår af hjemmesiden interbrand.com.
Med Ikea indtager broderfolket hinsidan også tredjepladsen, og på andenpladsen lander den franske hypermarkeds-gigant Carrefour.
Hvis nye topchef i øvrigt hedder Lars Olofsson og er…svensker.
Tyskland og England har hver syv og dermed flest placeringer blandt de 25 bedste, Spanien og Frankrig har hver fire, Sverige to og Holland én placering.
De ti øverste på
Interbrand-listen er:

  1. H&M – Sverige
  2. Carrefour – Frankrig
  3. Ikea – Sverige
  4. Tesco – England
  5. Zara – Spanien
  6. Marks & Spencer – England
  7. Aldi – Tyskland
  8. Boots – England
  9. Auchan – Frankrig
  10. El Corte Inglés – Spanien