Også i Sverige giver uddelingen af reklamepriser anledning til skænderier. Men her er det med omvendt fortegn af i Danmark.
Reklamebranchen uddelte tirsdag aften årets Guldägg, og bl.a. vandt en kampagne for Ica for tredje år i træk. Det har fået formanden for Reklamförbundet, Hans Sydow fra bureauet Go, til at kritisere prisuddelingen. Han er utilfreds med vinderne og lægger ansvaret på både branchen og juryen.
– Guldägget reflekterer en branche i krise, lyder hans konklusion. – Det mest tydelige eksempel er Ica. Det er en rigtig god kampagne. Men den er ikke nyskabende – ikke for tredje år i træk, tordner Hans Sydow til det svenske blad Resumé. Han vil nu have Reklamförbundet til at udrede, hvad der kan gøres for at nyskabende reklame for den plads, den skal have ved jury-arbejdet. fin