Engang blev Sverige kaldt for Nordens fattiggård. Men nu er Sverige seks procent rigere end Finland og også et par procent rigere end Danmark, viser den sidste nye optælling over velstanden i de 27 EU-lande fra Eurostat. Det er når produktionen gøres op per indbygger, og der korrigeres for forskelle i købekraft, at Sverige nu kan prale af at være EU’s 5-rigeste land, mens Danmark må tage til takke med en mere beskeden sjetteplads.
Helt i top inden for EU ligger Luxembourg, som er hele 130 procent rigere end Danmark, mens Bulgarien er helt i bund, med en velstand, som kun er på godt og vel en tredjedel af dansk niveau.
Business.dk