Den norske freelance-journalist, Bjørn Benkow, som solgte opdigtede interviews med Bill Gates, Oprah Winfrey og Michael Schumacher til flere aviser og magasiner i de nordiske lande, deriblandt Jyllands-Posten, vil alligevel ikke blive sagsøgt af svenske Aftonbladet.
Aftonbladets informationschef Olof Brundin, som tidligere sagde, at avisen ville sagsøge journalisten, trækker nu truslerne tilbage.
– Han har allerede fået livstid og kan ikke vende tilbage som journalist, siger Brundin til Pressens Tidning og fortsætter:
– Der er mulighed for at anlægge en sag, men det ville være hjerteløst, at udsætte ham for en lang proces. MSOL