Det netop overstået amerikanske midtvejsvalg blev ledsaget af en række valgkampagner med en meget grov tone. Men mange af de groveste endte med at give bagslag. Det skriver Politiken.
Avisen har kigget på fem af de værste smædekampagner, og i alle fem tilfælde vandt ”ofret” valget.
1. Rand Paul blev af sin modstander anklaget for at have tilhørt en anti-kristen sekt i sin studietid. Rand Paul afviste beskyldningerne og vandt med 56 procent af stemmerne.
2. Den siddende kongresmand, demokraten Alan Grayson kaldte i en valgvideo sin modstander, Daniel Webster, for ”Taleban Dan”. Taleban Dan vandt.
3. Louisianas senator, David Vitter, var for et par år siden involveret i luder-skandale. Hans modstander Charlie Melanchon indrykkede tv-reklamer lavet som kriminalprogrammer, hvor en prostitueret blev interviewet. Vitter vandt
4. Ben Quayle blev gentagende gange forsøgt tilknyttet et pornosite af sine modstander. Han endte med at vinde.
5. ”Har nogen spurgt Cuomo til hans elskerinde fra dengang, han var gift?”, spurgte republikaneren Carl Paladino pressen. Paladino truede endda en journalist fysisk, fordi han ville have modstanderens privatliv inddraget i valgkampen. Han måtte dog selv under valgkampen indrømme, at han havde en datter fra en affære. Han tabte valget.
Tak til Politiken for gennemgangen.