KLUMME: SXSW Interactive i Austin, Texas, tilbyder med sine mere end 25.000 deltagere, 1.000 sessions og talrige udstillinger og aktiviteter en unik mulighed for at få en forsmag på, hvad der bliver morgendagens agenda. Konferencen skuffer bestemt ikke på dette punkt. SXSW er den vigtigste konference indenfor Interactive – ingen tvivl om det.

Fokus fra SXSW 2012 til i år er flyttet fra de sociale og mobile medier over på eksplosionen i nye forbruger devices, og på hvordan det kommer til at præge udviklingen de kommende år. Big Data og API’er var fokusområder i 2012, og var det også i år.

“Eksplosion” i connected devices

Groft sagt bliver (næsten) alt hvad vi bruger og kommer i kontakt med i vores hverdag til et device fyldt med sensorer, der registrerer vores gøren og laden. Fra køleskabet, fjernsynet, cyklen, armbåndsuret, skoen og bilen til termometret, hunden og toiletbrættet.

De forskellige devices vil indsamle og anvende data om forbrugeren, og alle devices skal kunne interagere med databaser og andre devices i real-time (via API’er) for at fungere. De fleste vil have skærme, og i vidt forskellige størrelser. Som forbruger vil vi kræve, at vi kan anvende og interagere med alle vores devices på en nem og overskuelig måde.

Gode eksempler på det er Nike+ Fueldband (digital sports):

Og Google Project Glass:

De fleste devices skal være dumme

”I don’t want more no-compatible products. I want one remote to control them all”

Josh Clark, Global Moxie, Principal

Alt skal være SMART nu om dage. SMART TV, SMART Cars, SMART Phones osv. Udfordringen for forbrugeren er bare den, at det kræver læring at benytte et SMART device. De fleste devices skal derfor være ’dumme’, og vi har så få ’smarte’ devices, der kan betjene dem alle: I hjemmet, på kontoret, og når vi er på farten. SmartPhonen bliver naturligvis vores vigtigste device.

The Disappearing User Interface

Det bedste interface er intet interface. Det udsagn blev gentaget igen og igen på konferencen. Vi er vant til at betjene devices ved brug af mus, tastaturer, remote controls, et glas panel osv. Fælles for den måde at betjene et device på er, at de kræver en fysisk genstand for at kunne interagere. Det står for fald!

Vi kommer i stedet til at betjene vores devices med vores fingre, hænder, ved tale osv. Et fremragende eksempel på denne teknologi er Leap Motion, der må være den hotteste nye gadget på SXSX i år. Leap Motion giver dig mulighed for at styre fx din PC ved brug af fingrene, uden fysisk kontakt af nogen art vel at mærke. Se videoen og døm selv.

 

Når dit produkt er dit API

De fleste API’er støtter op omkring virksomhedens (fysiske) produkt, og da de fleste produkter vil udvikle sig til ’connected devices’, kan API’et udvikle sig til at blive virksomhedens produkt, måske endda til selve forretningen. Er Amazon fx en online forhandler eller er det en platform?

Hvis du ikke allerede kender til API’er, så er et API den måde, som udviklere på en nem og billig (ofte gratis) måde, kan få adgang til andre devices/databaser på.

Foursquare CEO og co-founder Dennis Crowley udtrykte det klart: “We want to be the location layer on the internet…. and our API is predominant to our business” Foursquare’s database består i dag af mere end 50 mil. lokationer, der kan tilgås via deres API, som fx Flickr gør.

Det er ikke muligt for Foursquare at se alle de forretningsmuligheder, som deres lokations-database åbner op for, endsige finansiere dem. Ved at åbne for at alle kan tilgå databasen (via deres API), giver de mulighed for, at andre kan udvikle forretningskoncepter, der bygger på deres data. Hvad får Foursquare så ud af det? De bliver ”the location layer on the internet.”

 

De tekniske udfordringer

Helt centralt bliver det, at etablere en one-customer-view database, der er uafhængig af alle virksomhedens forretningssystemer Dvs. alle relevante kundedata indsamles og anvendes fra kun én database (Big Data). Databasen skal have veludviklede API’er, så data kan tilgås fra et hvilket som helst system, device mv. – kendte som ukendte. Ligesom databasen skal kunne integrere til et hvilket som helst eksternt API – de ’connect devices’, andre databaser mv.

Idet kravet til kommunikation er ”Just in Time” – ikke ”Just in Case” – fordrer det endvidere, at der kan analyseres og ageres på i real-time data. Det er en forudsætning for, at virksomheden kan sikre relevans i dialogen med sine kunder (brugere).

Responsive Web Design (RWD) bliver afgørende for, at virksomheden kan præsentere sine budskaber for en for forbrugeren nem og logisk måde på alle typer og størrelser af skærme. Den logik, som der arbejdes ud fra i dag, forsvinder. Vi går fra at prioritere fjernsyn, PC, tablet og mobiltelefon til ikke at vide, hvilken skærm forbrugeren anvender og hvordan den betjenes (The Disapearing Interface). En anden årsag er konvergensen mellem skærme – fx når forbrugeren kan flytte indholdet fra sin tablet til fjernsynet blot ved et ’swipe’, eller på sigt til fx et spejl, et bord eller en væg. 

De kreative muligheder og udfordringer

Det er ikke helt fair, at ’content marketing’ ikke er nævnt endnu. For som artiklens overskrift indikerer, så handler det stadigvæk om, at præsentere det rigtige budskab, på det rigtige tidspunkt, i det rigtige medie til den rette forbruger. Diskussionen om, hvorvidt det er data eller indhold der er ’King’, er som at diskutere, hvad der kom først: Hønen eller ægget.

For det første vides det ikke, fra hvilket ’device’ at forbrugeren tilgår det kreative indhold. Mobilen, skærmen på køleskabet, Google Glas osv.

For det andet vides det ikke, fra hvilken skærmstørrelse, at det kreative indhold bliver tilgået. Og skærmen, og dermed størrelsen heraf, kan forbrugeren ændre på et øjeblik fx ved at flytte visningen fra tabletten til fjernsynet.

For det trejde vides det ikke, i hvilken kontekst forbrugeren tilgår det kreative indhold. I hjemmet, hos lægen, i butikken, på ferien osv.

Endelig vil dialogen forsætte med at flytte fra ”Just in Case” til ”Just in Time” drevet af forbrugerens interaktion med alle de nye ’connected devices’. Det betyder bl.a., at

kommunikationen bliver mere datastyret, fragmenteret og Pull-orienteret end i dag.

Heraf artiklens overskrift: Designing for Context.

Det var ikke så vigtigt på SXSW

Hvad manglede så på SXSW? Data Privacy. Der var sessions om Data Privacy, men det var ikke et hoved emne, og det kan undre. Det sker en masse på dette område i både EU og Washington DC, ligesom det var et hovedemne på DMA konferencen i Las Vegas oktober sidste år. Måske til næste år!

Det var også vigtigt på SXSW

Det er vigtigt at fremhæve, at SXSW Interactive dækker bredt – fra IT StartUps, Gaming, Exhibition til Communication IT, som denne artikel omhandler. Andre vigtige tendenser omfatter bl.a. 3D Printing og den 3. industrielle revolution, crowd-funding og -sourcing, open source, agil og eksperimental ledelsesfilosofi og kultur. Specielt havde 3D Printing en central rolle på SXSW i år.

Huset Markedsføring står i øvrigt bag et arrangement i kølvandet på SXSW, hvor de vigtigste tendenser bliver præsenteret. Læs mere her