Sympatien er i orden, når man spørger danskerne om, hvad de mener om en reklamefilm for Velux. Men det er en sympati, firmaet ikke kan bruge til noget som helst, lyder den barske tilbagemelding fra panelet i Markedsførings Karakterbog. Her tolkes tallene som, at “man ikke har noget imod filmen“, når folk bliver direkte spurgt.
De talmæssige argumenter for denne holdning findes i tallet for branding. 13 pct. kan uhjulpet identificere Velux som annoncøren bag filmen, der skildrer en pige, som kan se sin far hver dag, han er på arbejde – når han flyver forbi henover hovedet på hende. 51 pct. kunne huske at have set filmen, og af dem syntes 61 pct. godt om filmen, mens 24 pct. syntes dårligt om den. Scoren er uden væsentlige udsving på de demografiske kriterier.
Umiddelbart en score, der er rimelig, og chefkonsulent Irene Iversen, AC Nielsen AIM konstaterer da også, at “det alt ialt er en reklame, som produkttypen taget i betragtning har en OK-erindring og vurdering. Den er på ingen måde outstanding – men den falder heller ikke igennem“.
Sune Bang fra Grey København er mindre positiv.
– Det er en sød og behagelig film, som kan spille på faderinstinktet. Men den er uskadelig. Der er ingen bid i den, og derfor tror jeg heller ikke, at den brander Velux. Jeg troede først, det var en film for SAS, siger Sune Bang.
På det sidste udsagn erklærer adm. dir. Anders Høiris, Carli Gry sig som enig, men i modsætning til Sune Bang og Irene Iversen smider han fløjlshandskerne.
– Jeg synes, det er en forfærdelig dårlig film, der er typisk for et in-house bureau. Den bærer præg af, at den er lavet af folk, der elsker deres produkt, men som glemmer at kommunikere til forbrugerne. De overser, at forbrugerne ikke ved meget om kategorien, og at den er sjælden på tv. Jeg forstår ikke, at man på den baggrund ikke valgte at fokusere på kerneegenskaber i stedet for det ligegyldige drømmeagtige univers. Velux ejer kategorien – alligevel formår de ikke at brande produktet, siger Anders Høiris.